Drømmer du om at sætte tænderne i nudler uden at skulle tænke på kalorier eller gluten allergi – Denne fantasiske velsmagende nudelsuppe er lavet med nudler lavet af Kelp

– MEN HVAD ER KELP ?

Kelp er en meget næringsrig havplante/tang, der vokser på op til 400 meters dybde i de store oceaner. Kelpnudler ligner og smager som kinesiske glasnudler, dog med lidt mere bid i. I stedet for at blive fremstillet af mel, som konventionelle nudler, er disse lavet af Kelp. Kelp har blandt andet et meget højt indhold af fibre, så de mætter mere end tradtionelle nudler. Forskning viser også at indtag af kelp/tang kan reducere fedtoptaget med optil 75% – ikke dårligt hvis du ønsker at slanke dig lidt 🙂
IMG_0336

 Opskriften dækker 4 personer.

Ingredienser

Suppe:

  • 6 stk kyllingeoverlår
  • 4 stk forårsløg eller 2 alm løg
  • 4 stk gulerødder
  • 3 liter vand
  • 8 spsk. fiskesauce

Fyld:

  • 2 poser kelp
  • 1 stk rød chili
  • 2 stk lime
  • 2 forårssløg
  • 3 store gulerødder
  • 1 bundt friske koriander
  • 1 bundt frisk mynte
IMG_0335
IMG_0343

 

Tilberedning
  1. Skræl og rengør alle grøntsager, skær gulerødder i stave.
  2. Rengør kyllingen og fjern skindet.
  3. Kom vand i en stor gryde og bring vandet i kog sammen med grøntsager, kylling og fiskesauce.
  4. Tag kyllingen op og kom den på køl, så det er muligt at pille kødet i mindre stykker af 1×3 cm.
  5. Sæt vand til nudlerne over. Skyld nudlerne godt inden du koger dem ca. 3 min og si vandet fra.
  6. Skær gulerødderne i tynde stave, hak forårsløg fint, skær chili i små ringe, lime i både, pil mynte- og korianderblade.
  7. Si suppen fri fra grøntsagerne.
  8. Fordel nudlerne i 4 store skåle. Fordel kylling, gulerødder, forårsløg, mynte og koriander deri, tilsæt den varme kyllingesuppe.
  9. Servere med chili og lime både. Tag resten af grøntsager, krydderurter, kylling, fiskesauce og suppe med ind på bordet, så hver person kan smage retten til som de ønsker

 

IMG_0342
Gør det til en fest når du anretter! Mad smager altid bedre når det ser indbydende ud og du har gjort noget ud af anretningen. Du kan vælge om du vil spise med pinde og drikke suppen af skålen – det gjorde jeg og fik en følelse af at være i asien 🙂

IMG_0340

Lidt mere om tang….

Tang er planter, der vokser i havet, og man kender omkring 10.000 forskellige typer. Tangplanter har været anvendt som mad samt lægemiddel i mindst 8.000 år. De er uforlignelige som næringskilde, da de indeholder mindst 10 gange så mange mineraler som planter, der dyrkes på landjorden. De er utroligt rige på vitaminer, deriblandt B12, og på omega-3 fedtsyrer, der er meget vigtige næringsstoffer, især hvis man kun spiser lidt fisk eller slet ikke. Alger opsuger næring fra havvandet direkte gennem cellevæggene og indeholder stort set alle grundstoffer.


“Indlægget er sponsoreret af Unikfood, i den forstand at de har tilsendt et lille udvalg af deres produkter, så jeg kan teste dem og dele opskrifter med de af produkterne jeg selv synes om. Indlægget indeholder ikke affiliatelinks.”

 

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *