Har du svært ved at smide de sidste kilo – men synes du har styr på kosten så kan det skyldes de flydende kalorier.

Sundhedsstyrelsens daglige anbefaling af væske er 1,5 liter. Men det betyder noget hvad du drikker, for mange drikke er fyldt med kalorier.

Vand er den væske der er bedst at drikke, både kalorier- og sundhedsmæssigt. Vand har mineraler og gode næringsstoffer. Den er bl.a. med til at transportere næring til alle celler, transportere affaldsstoffer bort fra cellerne, samt producere fordøjelsesvæsker til mave og tarm – Kalorier = 0

Saftevand er især meget populært til børn. Der er stor forskel på mængden af kalorier i saftevand, de alm. med sukker kan have ca. 30 kcal pr. 100 g fortyndet – de sukkerfri light varianter er nede på 1 kalorier pr. 100 g fortyndet. Det er her vigtigt at kigge på indholdsfortegnelsen og hvis du går efter en light, så tag den der er sødet med stevia(planten).

Juice er lavet på frugt koncentrat og indeholder vitaminer og mineraler – men der er meget frugtsukker = kalorier deri. Der er stor forskel i kalorier indholdet på grønsagsjuice og frugtjuice. Frugtjuice kan have op til 60 kcal pr. 100 g for de eksotiske frugtjuicer – hvorimod grønsagsjuice er nede på 16 kcal – midt i finder du æblejuice på 43 kcal.

Smoothie er meget populært fordi den ligesom juice indeholder vitaminer og mineraler – Men der er op til 63 kcal pr. 100 g i dem du køber i butikken pga. det høje indhold af frugtsukker.

Jeg vil derfor anbefale at lave sin egen smoothie med en blanding af bær og mager mejeriprodukt, så holdes sukkerindholdet nede og blodsukkeret bliver ikke påvirket i så høj en grad.

Sodavand findes med og uden sukker. Der er derfor stor forskel på kalorier indholdet. Alm Coca Cola er på 42 kalorier pr. 100 g
 – Coca Cola light er på 1,5 g kalorier pr. 100 g
  – Coca Cola zero er 0 kalorier pr. 100 g

Mælk er noget vi i Danmark bruger dagligt, så her er der mange kalorier at spare på at bruge et magert produkt. 
Sødmælk indeholder 64 kalorier pr. 100 g – letmælk 48 kalorier pr. 100 g
 – kærnemælk 38 kalorier pr. 100 g
 – minimælk 38 kalorier pr. 100 g
 – skummetmælk 36 kalorier pr. 100 g
.

Kaffe er ikke den store kalorier synder – men det er hvad vi kommer deri der giver kalorier. Alm sort kaffe indeholder 0 kalorier pr. 100 g
 – det samme gør espresso
 – pulverkaffe er oppe på 2 kalorier pr. 100 g
.

Men når vi tilsætter mælk kommer der flere kalorier indenbords. Caffe latte med sødmælk indeholder 120 kalorier (2,5 dl)
 – vælger du i stedet med skummetmælk lander du på 65 kalorier (2,5 dl)
 – Cappuccino med sødmælk indeholder 60 kalorier (2,5 dl)
 – hvorimod cappuccino med skummetmælk kun indeholder 30 kalorier (2,5 dl).

Kommer du derudover sukker i stiger kalorierne yderligere.

Te indeholder 0 kalorier pr. 100 g – men kommer du mælk og sukker i stiger kalorier indtaget ligesom kaffe.

Iskaffe er meget populært om sommeren – men flere af dem er ren dessert pga. et højt indhold af sukker og mælkefedt – Gå derfor efter en caffe latte på skummetmælk med isterninger i.

Energidrikke som Red Bull
 er fyldt med kalorier, de indeholder 45 kcal pr 100 ml – dvs. en dåse indeholder 112 kcal og heraf er der 27 gram sukker

Kakaomælk indeholder flere kalorier end de fleste tror. Tager vi en ½ liter Cocio, så indtager du næsten 400 kcal, som svarer til et måltid for en voksen kvinde.

Hvis der er noget vi danskere kan finde ud af, så er det at drikke os stive i weekenden. Alkohol er fyldt med kalorier, men det hæmmer også din forbrænding pga. kroppen er indstillet til først at forbrænde alkohol, før den forbrænder maden i maven. Derudover viser studier at du dagen efter en bytur også har en lavere forbrænding.

Drinks kan have op til 150 kcal pr. 100 g (Pina Colada) og helt ned på 32 kcal pr. 100 g for en skinny bitch (Vodka med danskvand).

Hvis du vil spare på regnskabet, så drop dem med sukker, sirup og mælkeprodukter.

Vin er ikke den værste synder, men kalorier indholdet er bestemt af tørhedsgraden og alkoholprocenten, jo mere alkohol jo flere kalorier.

I rødvin er der 73 kcal pr. 100 g – i sød hvidvin 96 kcal pr. 100 g – tør hvidvin 67 kcal pr. 100 g – i den festlige champagne er der 76 kcal pr. 100 g.

Øl er en af dem med færrest kalorier. Carlsberg pilsner indeholder 38 kcal pr 100 ml.

Cider
 ligger midt imellem, tager du en somersby indeholder den 43 kcal pr. 100 ml – men fordi de smager af sodavand drikkes der ofte mange dåser på en aften. Kalorier indholdet pr. dåse er 141 og tager du en six-pack indtager du små 900 kcal, halvdelen af hvad en voksen kvinde skal indtage i kalorier om dagen. 

ER DU PÅ KUR OG VIL AF MED DINE KILO I RASK TEMPO – SÅ TÆNK DIG OM HVAD DU INDTAGER AF DRIKKEVARE!

DU KAN HURTIG DRIKKE MANGE KALORIER UDEN DU MÆRKER EN FORSKEL PÅ APPETITEN -FORDI DE KALORIER VI DRIKKER IKKE FYLDER I MAVEN PÅ SAMME MÅDE SOM MAD GØR !!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *